Tilbage Til Uddannelses Forsiden

INDHOLD

Denne uddannelse er vores mest komplekse uddannelse og stiller derfor store krav til deltagerens interesse for Pilates, men også for at lægge en væsentlig indsats i forløbet som løber over 6 måneder.

Uddannelse en 70 timers undervisning og 20 timers praktik - samt ca. 10 timers forberedelse. Hele forløbet er således en 100 timers uddannelse.

Uddannelsen er opdelt med teori som foresgår over flere weekender og indlagte praktikforløb - herunder bøger vi forventer du læser. Vi har vores egen manual som helt unikt er på dansk. Den indeholder det fulde kompendium og udgangspunktet for vores undervisning. Vi har samlet et team af undervisere, som er virkelig kompetente til hver deres fagområde.

En del af uddannelsen er tillige at lære dig at markedsføre dig selv og hvilke parametre som er vigtige at fokusere på i den forbindelse. 

Uddannelsen afluttes med en eksamen, hvor du bliver certificeret.  

Vores Personlig Pilates Træner uddannelse er den eneste i Danmark og målrettet personlig træning, hvor Pilates er i højsædet. 

Uddannelsen indeholder i overordnede træk :

  • Udvidet Anatomi & Fysiologi
  • Skader og særlige udfordringer
  • Kreativ Matwork - udvidet niveau
  • Kreativ Reformer - udvidet niveau
  • Cadilac, Chair og Barrel - hvordan kan vi bruge dette
  • Kropsanalyse og Screening
  • Psykologi (Vaner og motivation)
  • Kost & Ernæring - herunder beregninger
  • Reeform Challenge - uddannelse i koncept og afvikling
  • Programsammensætning
  • Kundeservice
  • Salg og Markedsføring af dig selv
  • Journal skrivning

 

Skaermbillede 2018 02 16 Kl 221552   Skaermbillede 2018 02 16 Kl 221723   Skaermbillede 2018 02 16 Kl 221104

 

DATOER

MODUL 1A : BEHOV, ØNSKER & DRØMME - VANER & MOTIVATION

DEFINERING AF MÅL &  PROGRAM SAMMENSÆTNING, JENS DYRVIG

Her lærer du hvordan du finder frem til kundens behov, ønsker og drømme. Du laærer om vaner og motivation, samt alle nødvendige faktorer for at bringe din kunde frem mod målet.

Fredag, den 10. Maj 2019 Kl. 17.30 til 21

Lørdag, den 11. Maj 2019 Kl. 13 til 17

 

MODUL 1B : KROPS ANALYSE & KROPSHOLDNING, JENS DYRVIG

Dette modul har til formål at give dig redskaber, således du kan vurdere din kundes udfordringer i forhold til højde, drøjde og særlige udfordringer i kroppen. 

Søndag, den 12. Maj 2019 Kl. 13 til 17

 

MODUL 2A : SKULDEREN - SKADER & SÆRLIGE UDFORDRINGER, KASPER DYRVIG & JENS DYRVIG

Skulderen er en af de mest kompliceret led i kroppen - hvis ikke det mest kompliceret. Det er nemt at få skader her, og det er svært at komme af med dem igen. Derfor skal vi have en særlig opmærksomhed på dette område. Modulet er delt op i en del, hvor du lærer alt om anatomien og en del, hvor du lærer øvelser som passer til anatomien. 

Fredag, den 24. Maj 2019 Kl. 17.30 til 21 UDVIDET REFORMER ØVELSER med Jens

Lørdag, den 29. Juni 2019 Kl. 13 til 17 UDVIDET ANATOMI med Kasper

 

MODUL 2B : RYGGEN - SKADER & SÆRLIGE UDFORDRINGER, KASPER DYRVIG & JENS DYRVIG

Ryggen er en kompleks størrelse og mere end 80% af befolkningen har oplevet gener med ryggen. Modulet er delt op en en del, hvor du lærer om anatomien - alt om muskler og led, samt en del hvor du lærer at lave øvelser til. 

Lørdag, den 25. Maj 2019 Kl. 13 til 16 UDVIDET REFORMER ØVELSER med Jens

Søndag, den 30. Juni 2019 Kl. 13 til 17 UDVIDET ANATOMI med Kasper

 

MODUL 3 : KOST & ERNÆRING - HERUNDER BEREGNINGER, NATASJA TINGSTEDT

Mange kunder har brug for at supportere deres træning med kost. Vi lærer dig om de grundlæggende elementer i kosten, samt hvordan du beregner eller analyserer et måltid.

Lørdag, den 1. Juni 2019 Kl. 12 til 17

Søndag, den 2. Juni 2019 Kl. 12 til 17 

 

MODUL 4 : UDVIDET MATWORK, NATASJA TINGSTEDT

Udvidet matwork er der hvor vi arbejder med redskaber og kreativitet. Vi lærer dig at vurderer en øvelse, hvad den er godt for samt en masse variationer - herunder brug af redskaber.

Lørdag, den 15. Juni 2019 Kl. 12 til 17

Søndag, den 16. Juni 2019 Kl. 12 til 17

 

MODUL 5 : JOSEPH PILATES APARATUS, JENS DYRVIG

På dette modul introducerer vi dig til Cadillac, Chair, Barrel og Spine corrector. Du lærer en masse øvelser, som du kan bruge til dine kunder som har brug for alternative muligheder - eller krydderi på træningen. 

Fredag, den 16. August 2019 Kl. 17.30 til 21

Lørdag, den 17. August 2019 Kl. 13 til 17

 

MODUL 6 : KREATIV REFORMER, LINE MARIE 

Der findes mange øvelser på de sociale medier. Vi vælger en række ud og analyserer hvad vi egentlig træner. Formålet med modulet er dels at give dig kreative øvelser, men også vurdere en kreativ øvelse inden du selv bruger den. 

Søndag, den 18. August 2019 Kl. 12 til 17

 

MODUL 7 : REEFORM CHALLENGE, JENS DYRVIG

Dette er en uddannelse i at gennemføre Reeform Challenge, som er vores lukkede hold med 8 deltagere over 8 uger. 

Fredag, den 30. August 2019 Kl. 17.30 til 21 

 

PRAKTIK FORLØB

JULI,  AUGUST & SEPTEMBER - Hver Aspirant får 2 kunder med hver 10 KLIP (kunden betaler for forløbet til Academy - instruktøren får ikke betaling, da det er en del af uddannelsen. 

 

MODUL 8 : SALG & MARKEDSFØRING, KUNDERSERVICE, JOURNALSKRIVNING, JENS DYRVIG

Som afslutning på uddannelsen, lærer du dels hvordan du sælger dig selv, men også hvordan du får nye kunder og fastholder dem du har. Du lærer om registrering og journalstyring og vigtigheden heraf. Sidst, men ikke mindst lærer vi dig om kundeservice overfor PT kunder. 

Lørdag, den 31. August 2019 Kl. 13 til 17

Søndag, den 1. September 2019 Kl. 13 til 17

 

EKSAMENS WEEKEND

Lørdag, den 28. September 2019

Søndag, den 29. September 2019

 

Skaermbillede 2018 02 16 Kl 220609   Skaermbillede 2018 02 16 Kl 221147

 

PRIS

Prisen for hele forløbet er Kr. 14.000,- inkl. manual og første certificering. Såfremt man ikke består eller certificeringen ikke kan tages på den anviste eksamens dag, koster certificeringen Kr. 1.000,- 

Instruktører hos Reeform Pilates får Kr. 2.000,- i rabat. 

Tilmelding via mail til uddannelse@reeform.dk - Hvis du optages, vil du modtage en faktura på beløbet og tilmeldingen er bindende. Du har herefter 8 dage til at betale (dog før uddannelsesstart) og herefter kan vi ikke garantere din plads. I nogen tilfælde kan vi aftale en betalingsordning.  

TAG UDDANNELSEN SOM MODULER

Man kan også tage uddannelsen over længere tid og på den måde over tid få hele uddannelsen.

MODUL 1A + 1B : BEHOV, ØNSKER & DRØMME - VANER & MOTIVATION, DEFINERING AF MÅL &  PROGRAM SAMMENSÆTNING, KROPS ANALYSE & KROPSHOLDNING - Kr. 2.000,-

MODUL 2A + 2B : SKULDEREN - SKADER & SÆRLIGE UDFORDRINGER, RYGGEN - SKADER & SÆRLIGE UDFORDRINGER - Kr. 3.500,-

MODUL 3 : KOST & ERNÆRING - HERUNDER BEREGNINGER - Kr. 2.750,-

MODUL 4 : UDVIDET MATWORK - Kr. 2.750,-

MODUL 5 : JOSEPH PILATES APARATUS - Kr. 2.750,- 

MODUL 6 : KREATIV REFORMER - Kr. 1.250,-

MODUL 7 : REEFORM CHALLENGE - Kr. 500,- 

MODUL 8 : SALG & MARKEDSFØRING, KUNDERSERVICE, JOURNALSKRIVNING - Kr. 1.000,- 

Man kan ikke undervise hos Reeform Pilates uden Modul 1A, 1B, 8 samt gennemført praktikforløb. 

 

FORUDSÆTNING FOR OPTAGELSE

For at kunne deltage på vores uddannelse, skal du have følgende forudsætninger :

Grundlæggende Anatomi & Fysiologi på Instruktør niveau. Det vil være en fordel hvis du har taget vores Modul 1, men tilsvarende kan også være adgangsgivende.

Grundlæggende Pilates uddannelse. Dette kan være en hvilken som helst International anerkendt Matwork uddannelse, men det vil være en fordel hvis du har taget vores Modul 2, Basis Pilates samt vores Matwork uddannelse.

Reformer Pilates uddannelse - og igen kan man have en uddannelse fra en international anerkendt uddannelse, men vi anbefaler vores eget modul.

Det er vigtigt du har erfaring med at undervise. Enten skal du have undervisningserfaring fra en anden organisation eller også fra Reeform Pilates Modul 4 med tilhørende praktisk erfaring. 

 

UNDERVISERE PÅ UDDANNELSEN

JENS DYRVIG, UDDANNELSESLEDER

Skaermbillede 2018 02 16 Kl 185128

Jens er grundlægger af Reeform Pilates og har udviklet de overordnede linjer for alle vores uddannelser.

Jens har mere en 25 års erfaring i professionel træning. Han har, som direktør i flere af de store fitness kæder,  dels udarbejdet koncepter og træningskoncepter for Hard Work, Fitness dk, Equinox og Dansk Fitness, men også ledet uddannelsesorganiationer som dækker Instruktørskolen, Health Business, Peak Pilates og Spinning(r). Jens var blandt andet ansvarlig for DFHO´s andel i Fitness Instruktør uddannelsen og har haft plads i dels uddannelsesnævnet for fitness uddannelsen og i Dansk Fitness og Helse organisation. Jens er tillige manden bag "The Convention", som i 3 år var Danmarks kreative convention med masters fra hele verden - og første convention i Danmark som havde Reformer Pilates på programmet. Det er Jens som er grundlægger af Reeform Pilates og var blandt de første i Danmark som arbejdede med reformeren (åbnede blandt andet FreeSpirit Pilates i Århus i 2013). Jens har mere end 12.000 undervisningstimer bag sig i holdtræning og heraf undervist mere end 8000 klasser på reformeren og således den i Danmark som har undervist flest klasser på en reformer. Jens er selv uddannet som Personlig træner, Fitness Instruktør, Balanced Body Pilates Reformer Instruktør, Aerobic Instruktør, Holdtrænings Master Instruktør, Spinning og Bodybike instruktør. Jens har været forhandler af professionelt fitness udstyr - blandt andet fra LifeFitness, Startrac, Spinning(r) og Peak Pilates. Jens er desuden uddannet hos Peak Pilates i USA i samtlige deres produkter. Jens har uddannet mere end 40 intruktører i Reformer Pilates. 

Jens kommer til at arbejde med Reformeren på udvidet niveau, Reeform Challenge, Program sammensætning, Kundeservice, Salg & Markedsføring af dig selv, Journalskrivning, Kropsanalyse, Screening samt overordnet ledelse af uddannelses forløbet. 

 

NATASJA TINGSTEDT, PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING & SUNDHED (OG PILATES MASTERTRAINER)

Skaermbillede 2018 02 16 Kl 161834

Natasja er uddannet STOTT Pilates Instruktør, Personlig Træner, Balanced Body Pilates Reformer Instruktør, Peak Pilates Reformer Instruktør og ikke mindst Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring (Metropol).

Natasja har arbejdet i flere af de store fitness kæder med både træning og ernæring. Natasja er vores Pilates specialist - hun er den kreative pige, som hele tiden finder på nye og spændende øvelser. Et helt unikt træningstalent. Nastaja har undervist flere hundrede klasser på reformeren og været med hos Reeform Pilates fra starten. 

Natasja kommer til at harbejde med Kost & Ernæring samt Udviddet Matwork. 

 

 

KASPER DYRVIG, FYSIOTERAPEUT

Skaermbillede 2018 02 16 Kl 144408

Kasper er uddannet Fysioterapeut, sportsmassør og Reeform Pilates Instruktør. Kasper har desuden arbejdet som Tennis træner i mange år - herunder med nogle af landets største talenter. Kasper har en unik måde at forklare kroppens funktion på og vil være vores faglige kapacitet på Anatomi og Fysiologi. 

Kasper vil gå i dybden med nogle af kroppens væsentlige detaljer - blandt andet hvordan muskler virker og her tager vi nogle af de mere spændende stabiliserende muskler ud og kigger nærmere. Vi går også mere i dybden omkring skader og skavanker. 

 

LINE MARIE ANDERSEN, KREATIV REFORMER

 Skaermbillede 2018 02 16 Kl 150226

Line Marie, som til dagligt arbejder som skolelærer, har været kunde hos Reeform Pilates og blev så begejstret for træningen, at hun nu har har gennemført vores egen uddannelse med en meget flot karakter. 

  • Reformer Pilates Instruktør, Reeform Pilates Academy
  • Barre Pilates Instruktør, Reeform Pilates Academy
  • Matwork Pilates Instruktør, Reeform Pilates Academy
  • Balanced Body Anatomy i 3D, Reeform Academy
  • Personlig Instruktør, Reeform Academy
  • Og en masse workshops

 

Line Marie er vores kreative pige, som hver uge samler flere af vores andre dygtige instruktører og nørder med de nyeste finurligheder hun lige har fundet på. Line Maries har tillige en vindende væsen - man kan ikke undgå at komme i godt humør sammen med hende. 

Line er også på vores kontor, hvorfor du kan spørge hende om løst som fast.