Vi har nu høstet vores første erfaringer og i den anledning, har vi tilpasset vores holdplan til de ønsker og behov, som er gældende. Nogen ændringer er allerede trådt i kraft og nogen sker løbende. Helt generelt, er der ændret lidt på niveau inddelingen. Vi har fjernet 30 minutters intro og i stedet sat en 60 minutters CLASSIC ”Newbie” (slang for ny) ind forskellige steder i holdplanen. Den almindelige CLASSIC hedder nu ”Let Øvede”, men er den samme. Det mener vi, at I vil få større glæde af. Morgen klasserne er også tilpasset, således der kommer en POWER klasse kl. 06.30 onsdag og fredag og en CLASSIC Let øvede kl. 8.30 mandag, onsdag og fredag. Så kan de tidlige enten nå på arbejde og/eller hjem i bad – og andre kan nå at aflevere børn i skole. Og Så er der kommet en MOR/BARN klasse.
Der kan komme lidt forvirring i starten, men blot hold øje med holdplanen. Hent vores APP enten til iphone, ipad eller Android. Vi har lavet lidt rettelser, så man nu kan se hele klasse beskrivelsen.