Team Kgs. Lyngby

VI PRIORITERER DE BEDSTE INSTRUKTØRER

Hos Reeform Pilates Studios ønsker vi dels at tiltrække, men også at fastholde de bedste instruktører på markedet. Men markedet i Danmark er ikke særlig stort endnu og dem som uddanner Pilates Instruktører har ikke helt den samme indgangsvinkel som os - selvom de også er dygtige. Vi stiller høje krav til forståelsen for mennesket, kroppen, sikker træning, effektiv træning, afvikling af klasserne så velorganiseret som muligt, flow i klassen, kreativitet, god musik og ikke mindst en spændende personlighed som kan levere et godt program. Og så skal vores instruktører have lyst til at udvikle sig sammen med os. Flest er uddannet på vores egen uddannelse, eller blevet videreuddannet i vores måde at undervise på. Alle deltager løbende på vores interne workshops. 

Nedenfor kan du læse om de instruktører som er tilknyttet dit studio. De er alle valgt, fordi de har hjertet på det rette sted og passer godt ind i de standarder vi gerne vil være kendt for. De er velinformeret om vores koncept, klasser og tilbud - og de kan hjælpe dig med det meste.

 

PERNILLE BRESSON

UNDERVISER I REFORMER PILATES, POWER BARRE, MATWORK & PERSONLIG TRÆNING

 

MILLE DYRE EGEGAARD

UNDERVISER I REFORMER PILATES

 

TINE FLINDT

UNDERVISER I REFORMER PILATES

 

CAROLINE MYGIND

UNDERVISER I REFORMER PILATES

 

 

HENRIETTE PEDERSEN

UNDERVISER I REFORMER PILATES

 

Henriette startede som kunde, da vi åbnede vores studio på Østerbro. Hun fandt hurtigt begejstringen for vores træning, og tilmeldte sig vores uddannelse. Henriette, som til daglig er Skolelærer, viste sig hurtigt at være et naturtallent. Hun underviser legende let og det er tydeligt, at hun har en stor og bred undervisningserfaring. Henriette er grundig og har et godt øje på alle vores deltagere - og så er hun bare det skønneste menneske at være i rum med.

 

 

 

RANDI CARSTENSEN

UNDERVISER I REFORMER PILATES

IMG 1812 

Randi er vores Pilates nørd, men på den gode måde. Hun har trænet Pilates i mange år og har i øvrigt også en uddannelse indenfor Kost & Ernæring. Randi er tilknyttet flere af vores studios, og går meget op i, at vi træner Pilates så autentisk som muligt. Randi er uddannet hos Reeform Academy i både Matwork og Reformer. 

 

JENS DYRVIG

EJER OG GRUNDLÆGGER AF REEFORM PILATES. UNDERVISER I REFORMER PILATES, MATWORK, BARRE TRÆNING, PERSONLIG TRÆNING, SAMT PÅ VORES UDDANNELSER.

 Skaermbillede 2018 02 16 Kl 151034

Jens Dyrvig ejer Reeform Pilates Studios og er grundlægger af vores koncept. 

Jens har solgt reformere til en lang række studier i Danmark og åbnede sit første reformer studie i Aarhus i 2013. Året efter åbnede han det første Reeform Pilates Studio i Rudersdal, som var lidt tættere på hans bopæl.  

80% af alle som laver Reformer Træning i Danmark har været forbi Jens´skrivebord eller Reeform Pilates - enten som instruktør, kunde, franchisetager eller samarbejdspartner. 

Jens var samtidig uddannelsesansvarlig for Peak Pilates uddannelser i Danmark og er uddannet i Peak Pilates produkter og træningstankegang i USA. 

Reeform Pilates Studios er et produkt at Jens Dyrvigs samlede erfaringer igennem 30 år. Der er elementer, som er erfaret igennem rejser i USA og EU - og ikke mindst mange år i den internationale træningsverden. 

Jens har en baggrund i fitness branchen, hvor han dels har været direktør i Hard Work, fitness dk og Equinox. Jens har desuden været medejer af Dansk Fitness og igennem sit konsulentfirma leveret ydelser til mere end 25% af alle de danske fitness centre. Jens har desuden siddet i bestyrelsen i Dansk Fitness og Helse Organisationen i 5 år. Jens er uddannet indenfor alle former for fitness træning, fitness hold og har undervist mere end 6000 fitness/gruppetræning klasser. Jens har et stort interantionalt netwærk indenfor træning generelt, men tillige indenfor Pilates. 

Jens har taget følgende uddannelser hos Balanced Body og er den i Danmark som har gennemført flest klasser med mere end 12.000 ialt:

  • Pilates grunduddannelse
  • Balanced Body Reformer Modul 1
  • Balanced Body Reformer Modul 2
  • Balanced Body Reformer Modul 3 
  • Balanced Body Anatomy in 3D

 

Jens Dyrvig startede Reeform Pilates Academy i 2015 og siden blevet Danmarks førende Pilates organisation og dem som uddanner flest Pilates instruktører i Danmark.