INDHOLD
Denne uddannelse er vores mest komplekse uddannelse og stiller derfor store krav til deltagerens interesse for Pilates, men også for at lægge en væsentlig indsats i forløbet som løber over 6 måneder.
Uddannelse en 70 timers undervisning og 20 timers praktik - samt ca. 10 timers forberedelse. Hele forløbet er således en 100 timers uddannelse.
Uddannelsen er opdelt med teori som foresgår over flere weekender og indlagte praktikforløb - herunder bøger vi forventer du læser. Vi har vores egen manual som helt unikt er på dansk. Den indeholder det fulde kompendium og udgangspunktet for vores undervisning. Vi har samlet et team af undervisere, som er virkelig kompetente til hver deres fagområde.
En del af uddannelsen er tillige at lære dig at markedsføre dig selv og hvilke parametre som er vigtige at fokusere på i den forbindelse.
Uddannelsen afluttes med en eksamen, hvor du bliver certificeret.
Vores Personlig Pilates Træner uddannelse er den eneste i Danmark og målrettet personlig træning, hvor Pilates er i højsædet.
Uddannelsen indeholder i overordnede træk :
- Udvidet Anatomi & Fysiologi
- Skader og særlige udfordringer
- Kreativ Matwork - udvidet niveau
- Kreativ Reformer - udvidet niveau
- Cadilac, Chair og Barrel - hvordan kan vi bruge dette
- Kropsanalyse og Screening
- Psykologi (Vaner og motivation)
- Kost & Ernæring - herunder beregninger
- Reeform Challenge - uddannelse i koncept og afvikling
- Programsammensætning
- Kundeservice
- Salg og Markedsføring af dig selv
- Journal skrivning
DATOER
MODUL 1A : BEHOV, ØNSKER & DRØMME - VANER & MOTIVATION
DEFINERING AF MÅL & PROGRAM SAMMENSÆTNING, JENS DYRVIG
Her lærer du hvordan du finder frem til kundens behov, ønsker og drømme. Du laærer om vaner og motivation, samt alle nødvendige faktorer for at bringe din kunde frem mod målet.
Fredag, den 19. Januar 2024 kl. 16 til 21
MODUL 1B : KROPS ANALYSE & KROPSHOLDNING, JENS DYRVIG
Dette modul har til formål at give dig redskaber, således du kan vurdere din kundes udfordringer i forhold til højde, drøjde og særlige udfordringer i kroppen.
Lørdag, den 20. Januar 2024 Kl. 13 til 17
Søndag, den 21. Januar 2024 Kl. 13 til 16
MODUL 1 tilmelder man sig til samlet, og undervises af Jens Dyrvig
Særskilt pris Kr. 2.500,-
MODUL 2A : SKULDEREN - SKADER & SÆRLIGE UDFORDRINGER
Skulderen er en af de mest kompliceret led i kroppen - hvis ikke det mest kompliceret. Det er nemt at få skader her, og det er svært at komme af med dem igen. Derfor skal vi have en særlig opmærksomhed på dette område. Modulet er delt op i en del, hvor du lærer alt om anatomien og en del, hvor du lærer øvelser som passer til anatomien.
DATOER FØLGER
MODUL 2B : RYGGEN - SKADER & SÆRLIGE UDFORDRINGER
Ryggen er en kompleks størrelse og mere end 80% af befolkningen har oplevet gener med ryggen. Modulet er delt op en en del, hvor du lærer om anatomien - alt om muskler og led, samt en del hvor du lærer at lave øvelser til.
DATOER FØLGER
MODUL 2 A & B tilmelder man sig til samlet. Der undervises af Fysioterapeut Kasper Dyrvig og Reeform ejer Jens Dyrvig
Særskilt pris Kr. 3.750,-
MODUL 3 : KOST & ERNÆRING - HERUNDER BEREGNINGER, NATASJA TINGSTEDT
Mange kunder har brug for at supportere deres træning med kost. Vi lærer dig om de grundlæggende elementer i kosten, samt hvordan du beregner eller analyserer et måltid.
Forår 2024
Særskildt pris : Kr. 1.500,-
MODUL 4 : MATWORK SOM PERSONLIG TRÆNING, NATASJA TINGSTEDT
Udvidet matwork er der hvor vi arbejder med redskaber og kreativitet. Vi lærer dig at vurderer en øvelse, hvad den er godt for samt en masse variationer - herunder brug af redskaber.
Lørdag, den 16. Marts 2024 Kl. 13 til 16 i Hellerup med Natasja
Søndag, den 17. Marts 2024 Kl.13 til 16 i Hellerup med Natasja
Særskildt pris : Kr. 1.500,-
MODUL 5 : JOSEPH PILATES APARATUS, NATASJA TINGSTEDT
På dette modul introducerer vi dig til Cadillac, Chair, Barrel og Spine corrector. Du lærer en masse øvelser, som du kan bruge til dine kunder som har brug for alternative muligheder - eller krydderi på træningen.
Lørdag, den 4. November 2023 Kl. 12 til 17
Søndag, den 5. November 2021 Kl. 12 til 17
Særskildt pris : Kr. 2.499,-
MODUL 6 : KREATIV REFORMER, JENS DYRVIG
Der findes mange øvelser på de sociale medier. Vi vælger en række ud og analyserer hvad vi egentlig træner. Formålet med modulet er dels at give dig kreative øvelser, men også vurdere en kreativ øvelse inden du selv bruger den.
Fredag, den 24. November 2023 Kl. 16 til 21
Lørdag, den 25. November 2023 Kl. 12 til 14
Særskildt pris : Kr. 1.500,-
MODUL 7 : REEFORM CHALLENGE, JENS DYRVIG
Dette er en uddannelse i at gennemføre Reeform Challenge, som er vores lukkede hold med 8 deltagere over 8 uger.
Forår 2024
Særskildt pris : Kr. 2.499,-
PRAKTIK FORLØB
Februar, Marts og April 2024 - Hver Aspirant får 2 kunder med hver 10 KLIP (kunden betaler for forløbet til Academy - instruktøren får ikke betaling, da det er en del af uddannelsen) SKAL GENNEMFØRES I RUDERSDAL, KONGENS LYNGBY ELLER HILLERØD.
MODUL 8 : SALG & MARKEDSFØRING, KUNDERSERVICE, JOURNALSKRIVNING, JENS DYRVIG
Som afslutning på uddannelsen, lærer du dels hvordan du sælger dig selv, men også hvordan du får nye kunder og fastholder dem du har. Du lærer om registrering og journalstyring og vigtigheden heraf. Sidst, men ikke mindst lærer vi dig om kundeservice overfor PT kunder.
DATO FØLGER
EKSAMENS WEEKEND
FORÅR 2022
PRIS
Prisen for hele forløbet er Kr. 13.750,- inkl. manual og første certificering. Såfremt man ikke består eller certificeringen ikke kan tages på den anviste eksamens dag, koster certificeringen Kr. 1.000,-
Instruktører hos Reeform Pilates får Kr. 2.000,- i rabat.
Tilmelding via mail til uddannelse@reeform.dk - Hvis du optages, vil du modtage en faktura på beløbet og tilmeldingen er bindende. Du har herefter 8 dage til at betale (dog før uddannelsesstart) og herefter kan vi ikke garantere din plads. I nogen tilfælde kan vi aftale en betalingsordning.
TAG UDDANNELSEN SOM MODULER
Man kan også tage uddannelsen over længere tid og på den måde over tid få hele uddannelsen.
MODUL 1A + 1B : BEHOV, ØNSKER & DRØMME - VANER & MOTIVATION, DEFINERING AF MÅL & PROGRAM SAMMENSÆTNING, KROPS ANALYSE & KROPSHOLDNING - Kr. 2.000,-
MODUL 2A + 2B : SKULDEREN - SKADER & SÆRLIGE UDFORDRINGER, RYGGEN - SKADER & SÆRLIGE UDFORDRINGER - Kr. 3.500,-
MODUL 3 : KOST & ERNÆRING - HERUNDER BEREGNINGER - Kr. 2.750,-
MODUL 4 : UDVIDET MATWORK - Kr. 2.750,-
MODUL 5 : JOSEPH PILATES APARATUS - Kr. 2.750,-
MODUL 6 : KREATIV REFORMER - Kr. 1.250,-
MODUL 7 : REEFORM CHALLENGE - Kr. 500,-
MODUL 8 : SALG & MARKEDSFØRING, KUNDERSERVICE, JOURNALSKRIVNING - Kr. 1.000,-
Man kan ikke undervise hos Reeform Pilates uden Modul 1A, 1B, 8 samt gennemført praktikforløb.
FORUDSÆTNING FOR OPTAGELSE
For at kunne deltage på vores uddannelse, skal du have følgende forudsætninger :
Grundlæggende Anatomi & Fysiologi på Instruktør niveau. Det vil være en fordel hvis du har taget vores Modul 1, men tilsvarende kan også være adgangsgivende.
Grundlæggende Pilates uddannelse. Dette kan være en hvilken som helst International anerkendt Matwork uddannelse, men det vil være en fordel hvis du har taget vores Modul 2, Basis Pilates samt vores Matwork uddannelse.
Reformer Pilates uddannelse - og igen kan man have en uddannelse fra en international anerkendt uddannelse, men vi anbefaler vores eget modul.
Det er vigtigt du har erfaring med at undervise. Enten skal du have undervisningserfaring fra en anden organisation eller også fra Reeform Pilates Modul 4 med tilhørende praktisk erfaring.
PRAKTIKFORLØBET ER ULØNNET !
UNDERVISERE PÅ UDDANNELSEN
JENS DYRVIG, UDDANNELSESLEDER
Jens er grundlægger af Reeform Pilates og har udviklet de overordnede linjer for alle vores uddannelser.
Jens har mere en 25 års erfaring i professionel træning. Han har, som direktør i flere af de store fitness kæder, dels udarbejdet koncepter og træningskoncepter for Hard Work, Fitness dk, Equinox og Dansk Fitness, men også ledet uddannelsesorganiationer som dækker Instruktørskolen, Health Business, Peak Pilates og Spinning(r). Jens var blandt andet ansvarlig for DFHO´s andel i Fitness Instruktør uddannelsen og har haft plads i dels uddannelsesnævnet for fitness uddannelsen og i Dansk Fitness og Helse organisation. Jens er tillige manden bag "The Convention", som i 3 år var Danmarks kreative convention med masters fra hele verden - og første convention i Danmark som havde Reformer Pilates på programmet. Det er Jens som er grundlægger af Reeform Pilates og var blandt de første i Danmark som arbejdede med reformeren (åbnede blandt andet FreeSpirit Pilates i Århus i 2013). Jens har mere end 12.000 undervisningstimer bag sig i holdtræning og heraf undervist mere end 8000 klasser på reformeren og således den i Danmark som har undervist flest klasser på en reformer. Jens er selv uddannet som Personlig træner, Fitness Instruktør, Balanced Body Pilates Reformer Instruktør, Aerobic Instruktør, Holdtrænings Master Instruktør, Spinning og Bodybike instruktør. Jens har været forhandler af professionelt fitness udstyr - blandt andet fra LifeFitness, Startrac, Spinning(r) og Peak Pilates. Jens er desuden uddannet hos Peak Pilates i USA i samtlige deres produkter. Jens har uddannet mere end 40 intruktører i Reformer Pilates.
Jens kommer til at arbejde med Reformeren på udvidet niveau, Reeform Challenge, Program sammensætning, Kundeservice, Salg & Markedsføring af dig selv, Journalskrivning, Kropsanalyse, Screening samt overordnet ledelse af uddannelses forløbet.
NATASJA TINGSTEDT, PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING & SUNDHED (OG PILATES MASTERTRAINER)
Natasja er uddannet STOTT Pilates Instruktør, Personlig Træner, Balanced Body Pilates Reformer Instruktør, Peak Pilates Reformer Instruktør og ikke mindst Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring (Metropol).
Natasja har arbejdet i flere af de store fitness kæder med både træning og ernæring. Natasja er vores Pilates specialist - hun er den kreative pige, som hele tiden finder på nye og spændende øvelser. Et helt unikt træningstalent. Nastaja har undervist flere hundrede klasser på reformeren og været med hos Reeform Pilates fra starten.
Natasja kommer til at harbejde med Kost & Ernæring samt Udviddet Matwork.
KASPER DYRVIG, FYSIOTERAPEUT
Kasper er uddannet Fysioterapeut, sportsmassør og Reeform Pilates Instruktør. Kasper har desuden arbejdet som Tennis træner i mange år - herunder med nogle af landets største talenter. Kasper har en unik måde at forklare kroppens funktion på og vil være vores faglige kapacitet på Anatomi og Fysiologi.
Kasper vil gå i dybden med nogle af kroppens væsentlige detaljer - blandt andet hvordan muskler virker og her tager vi nogle af de mere spændende stabiliserende muskler ud og kigger nærmere. Vi går også mere i dybden omkring skader og skavanker.