Anden Træning

Effektiv træning for hele kroppen

HATHA YOGA

Hatha Yoga er en af de oprindelige Yoga former. Klassen er rolig og der er tid til at udføre øvelserne korrekt. Det er klassiske Yoga øvelser, hvor der i særdeleshed arbejdes med egenkontrol, kropsbevidsthed, fordybelse og smidighed.

 

VINYASA YOGA

Vinyasa Yoga er en form som bygger på Astanga Yoga. Vinyasa kalder man også for Power eller Flow Yoga. Klassen gennemføres i et højt tempo og øvelserne sættes sammen i serier, som en lille dans. Sved på panden og du føler stort velvære efter klassen. 

 

ASTANGA YOGA

Ashtanga Yoga er et dynamisk yogasystem, der synkroniserer åndedræt med bevægelser og giver øget fleksibilitet, styrke, udholdenhed, balance, åndedrætskontrol og afspænding.
 
Ashtanga Yoga er flow baseret Yoga og øvelserne holdes ikke i lang tid, men bevæges videre til næste i et flow. 
 
Ashtanga Yoga er en fysisk hård klasse. 

 

 

PILATES ORIGINAL CIRCLE

Dette tilbyder vi kun i Rudersdal, hvor vi har en komplet serie af Balanced Body Centerline Pilates maskiner. Det er originale maskiner i direkte linje tilbage til Joseph Pilates udvikling. Vi har Cadillac, Reformer, Barrel og Chair - sammen med øvelser på Barre og gulv danner vi en cirkel, hvor vi er 2,5 minut på hver station, hvor vi laver samme øvelse. Herefter har vi 30 sekunder til at skifte station og lave en ny øvelse. 

Klassen er hård, sjov og super motiverende - for ikke at tale om effektiv. Klassen foresgår supergod musik i baggrunden.

 

BARRE PILATES

Barre Pilates er for dig der ønsker at holde kroppen i form. Det er en sjov og effektiv måde at træne på, med øvelser der giver elegante, lange, smidige muskler og løfter din holdning. 

Barre Pilates er en nyhed i Danmark og kommer fra yoga miljøet i New York. Træningen forener det bedste fra Yoga, Pilates og Ballet, med fokus på at tone og opstramme kroppen.

Vi bruger barren som redskab til forskellige isolerende og syrebaserede øvelser. Med varierede skift af øvelserne, bliver træningen ikke kedelig og musklerne dovne. 

Få hurtige og synlige resultater i form af en mere veltrænet krop med en flottere holdning. 

 

PILATES MATWORK

Pilates er skabt af tyskeren Joseph Pilates. Metoden er baseret på filosofien om, at det er hjernen som kontrollerer musklerne og derfor hed metoden oprindelig Contrology.

Pilates er en af de bedste træningsformer for alle uanset alder og fysisk formåen. Samspillet mellem mave, ryg og bækkenbunden sørger for et stærkt kropscentrum og stabilitet omkring rygsøjlen.

Øvelserne med det bevidste åndedræt virker afspændende og aktiverer de dybe muskler. Træningsformen hjælper mod rygsmerter og muskelspændinger i kroppen. Den virker afstressende og giver en god balance mellem krop og sind samt øger velvære og energi.

Det synlige resultat med den holdningskorrigerende træning er lange flotte muskler, fladere mave og rankere ryg.

Pilates Matwork er træning på gulv, hvor du kommer hele kroppen igennem. Vi benytter redskaber som bruges både som modstand og/eller støtte.

Vores klasser som henvender sig til bade begyndere og dem som stiller høje krav til deres træning.